Noder

Udgivet i 2017 af GO’ Danish Folk Music

Køb Zenobia Sangbogen her

Zenobia Sangbogen

Gennem de 10 år vi har turneret og indspillet med Zenobia, har vi fået mange forespørgsler på noder til vores sange. Vi har løbende stillet noder gratis til rådighed på vores hjemmeside, og har glædet os over at se antallet af downloads stige støt hen over årene. Da vi for nogle år siden rundede nogle tusinde downloads af de mest populære arrangementer, blev vi klar over at udgivelsen af en egentlig nodebog, med et mere omfangsrigt materiale, måske kunne have et publikum.

Resultatet af de overvejelser, der fulgte, er denne bog med nye sange og nye arrangementer. Udgivelsen falder sammen med udgivelsen af vores fjerde plade “Blot en ild”, hvor en væsentlig del af sangene i denne bog findes indspillede for første gang.

I løbet af det årti, vi har arbejdet med at fortolke danske sange – nye som gamle – har vi, udover koncerterne vi spiller, også lavet en del kor-workshops. Vi har i den anledning haft et fremragende samarbejde med Erik Sommer om det at arrangere vores musik for kor. Derfor var det naturligt at tage fat i ham i forbindelse med denne udgivelse, og han har været så venlig at stille sin store kunnen til rådighed. Sangbogen her indeholder således noder med melodi, becifringer og tekst, og en hel række nye 3- eller 4-stemmige arrangementer for kor.

Formålet med at udgive denne bog er at give sangene et liv udenfor det, vi bruger dem til; dels for at bakke op om den venlige interesse vi har oplevet gennem årene, men også fordi vi som musikere indenfor den danske sangtradition finder det nødvendigt, på ydmyg vis at forsøge at bidrage til, at denne tradition holdes i live, og ikke bliver museal eller unødig rituel. Sangene er til brug – til hverdag og fest – og vi håber, de vil få stemme ved middagsborde, komsammener, sangaftener og kordage.

Download noder (pdf)

BLOT EN ILD?
BÆNKMANDENS GÅDE
DE TUSINDE KLODER
DEN DANSKE SANG
DØBER, SANGER, KNÆGTE, FLAMMER
EN ROSE OG EN TJØRN
ENSOMME ÆBLERS LAND
GALE ONSDAG
I DANMARK ER JEG FØDT
I VINTERMØRKETS HAL
I ØSTEN STIGER SOLEN OP
KORT ER JORDEN NU MIN SLÆGT
KÆRLIGHEDSBUD; KÆRLIGHEDSTRANG
MIDNAT
MIDSOMMERVISEN
MÆT AF DAGE
SANGEN
SOMMERSANG OM VALMUER
SPROGØ
VUGGEVISE