Zenobia har spillet mange forskellige steder; kirker, spillesteder, koncertsale, festivaler og højskoler.
F.eks: 

Alsion, Det danske Institut i Athen, Jenle, Musikhus Dexter, Månen i Haderslev, Nordkraft, Tønder Kulturhus, Viborg musiksal, Strib vinterfestival, Renbæk Statsfængsel (for H.M. Dronningen), Odense Koncerthus, Musikhuset Aarhus, Horsens Ny Teater, Skagen Festival, Tunø Festival, Odense Domkirke, Sommersang i Mariehaven, Nordens Hus i Tórshavn, Katuaq i Nuuk, Folk Baltica, DK4s livekoncerter, Aalborg Kongres & Kultur Center, FNs klimakonference i København m.fl.

Koncerter

Alle Zenobias koncerter indeholder Zenobias egne sange samt velkendte årstidssange og andre hits fra den danske sangskat. I løbet af koncerterne er folkemusikken altid repræsenteret ved 2-3 numre.
Fællessang er også en del af programmet, hvis der forefindes sangbøger, salmebøger eller sangark.
Det hele kædes sammen af Zenobias fortællinger og anekdoter.
Ved alle koncerter har Zenobia en eller flere gæstemusikere med. 
Se en smagsprøve på en livekoncert på YouTube.

Zenobia og Kirstine Sand

I efteråret 2026 kan Zenobia opleves i selskab med violinist og folkemusiker Kirstine Sand. Ved koncerterne spiller og synger vi os gennem efteråret med fortolkninger af kendte sange fra den danske sangskat. Desuden spiller Zenobia nogle af gruppens egne sange, og Kirstine Sand bidrager med nye folkemusikkompositioner. 

 

Julekoncert 2026

Zenobias julekoncert tager udgangspunkt i advents- og juletidens kendte og elskede sange. Og så krydres med fællessang og livlige folkemusiknumre. 
Ved julekoncerten suppleres gruppen af både Kirstine Sand (violin) og Torben Sminge (flygelhorn og EWI).

Musikgudstjenester

Zenobia spiller præludium, postludium, musik under nadveren og evt. et interludium. Derudover akkompagnerer gruppen gerne salmerne. Salmevalget sammensættes gerne i samarbejde mellem præsten og Zenobia, så det både passer til dagens tekst og Zenobias folkelige tone.

Festivaler

Zenobia har flere gange spillet på festivaler, både som helt almindelige festivalkoncerter, til morgensang eller kirkekoncert under festivalen. Koncerterne er ligesom andre Zenobia-koncerter med sange, folkemusik og fortælling. Der kan også inddrages fællessang, hvis koncertformatet og lokationen er egnet til det.

Nye ideer og skræddersyede koncerter

Har du andre forslag til en koncert, hvor du ønsker Zenobia skal deltage, er du velkommen til at kontakte os – vi vil gerne høre om nye ideer.
Vi skræddersyer også gerne koncerter til jeres arrangement. Vi er altid åbne for en snak om særlige koncerter, indslag ved større arrangementer og lignende.