Charlotte Støjberg


Charlotte spiller klaver og keyboard i Zenobia. Hun har altid haft en forkærlighed for den danske sangskat. Sangene har fulgt hende hele livet – fra familiefesterne, i folkeskolen, på efterskolen og ind i voksenlivet.

Hun bringer et strejf af den argentinske tango ind i trioens musik, da hun har spillet argentinsk tango i en årrække og har studeret tango i Argentina hos nogle af tangoens førende musikere. Sammen med tangoen bidrager hendes virke som organist også til Zenobias unikke kendetegn.